Økonomi for udeboende unge

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse om betaling af eget ophold på døgninstitution nr. 610 af 15/06 2006, gør det muligt for kommunen at stille krav om, at den unge selv bidrager til betalingen af døgnopholdet. Spydspidsen anbefaler normalvis, at der ikke stilles krav om dette, da det for nogle unge vil betyde, at det økonomiske udbytte ved at komme i arbejde er minimalt, hvilket kan have indflydelse på den unges motivation.

”§ 12. Et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse.

Stk. 2. Har barnet eller den unge under opholdet indtægter ved eget arbejde, kan betaling kun kræves af den disponible indtægt, hvor denne overstiger det beløb, der normalt ydes som lommepenge og til beklædning til den pågældende aldersgruppe.”

(Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år, § 12) 

De unge, der ikke bor hjemme må ikke stilles ringere end de tidligere har været.

Supplerende hjælp   

Et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse.

Unge udeboende, der har modtaget ung udeboende takst (svarende til det maksimale, den unge må tjene ifølge lovgivningen) bør ikke gå ned i ydelse, når de i et praktikforhold får arbejdsrelaterede udgifter, f.eks. arbejdstøj, fagligt kontingent og lignende.

Her må ydes supplerende hjælp efter Lov om Social Service § 52, stk. 4.

Den unge kan modtage støtte til hjælpemidler efter "Bekendtgøre af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" § 76, hvis der er behov herfor i forbindelse med virksomhedspraktikken.