INDLEDNING
Spydspidsen udsprang af ”voldspakken” fra 1997, hvor København og 3 andre kommuner fik midler fra socialministeriets satspulje og til opgave at etablere tilbud og foranstaltninger rettet mod den gruppe af unge som betegnes som ”meget marginaliserede”.

Spydspidsen blev etableret som projekt i 2000 og idéen bag projektet var at få udsatte unge i København integreret i lokalmiljøet via praktikforløb på almindelige arbejdspladser.

Målgruppen var og er fortsat de mest belastede unge- eller hvad vi nu for tiden vælger at kalde de unge der ”står bagest i køen”, som har problemer med almindelige omgangsformer, som har vendt skolesystemet ryggen, som laver kriminalitet, som ryger for meget hash etc.

Målet med at få de unge i arbejde var og er at give dem indsigt i arbejdsmarkedets vilkår og at give dagligdagen et meningsfyldt indhold. Ved at give dem opgaver og ansvar får de mulighed for at overveje fremtidig erhvervstilknytning, samt at udvikle deres sociale kompetencer i samspillet med kollegerne på arbejdspladsen.

Bag idéen ligger tanken om, at mødet med arbejdsmarkedet kunne give de unge et positivt møde med det samfund de er en del af, men som de har et konfliktfyldt forhold til. Modellen har sin styrke ved at kombinere en socialpædagogisk tilgang: Alle unge i et Spydspidsforløb skal have en kontaktperson, med en meget arbejdsmarkedsrettet tilgang: Det er en almindelig arbejdsplads de unge kommer ud på og alle de regler der gælder for andre ansatte i virksomheden gælder også for dem.

Det har vist sig at give gode resultater: Over halvdelen af de unge er efter afslutningen af forløbet kommet i arbejde eller uddannelse ligesom over halvdelen har fået reduceret eller helt er ophørt med kriminalitet og/eller hashmisbrug.

Disse flotte resultater har gjort indtryk på politikerne. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i 2003, da projektperioden udløb, at videreføre Spydspidsen, som et permanent tilbud til målgruppen.

Fra 1.1.2005 har Spydspidskonceptet fået sit eget kapitel i ”aktivloven”: Kapitel 11a. Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år. Det vil sige at ordningen er blevet permanent og landsdækkende.

Konceptet ligner det tidligere, den største forskel er, at den unge nu får udbetalt ydelsen fra Spydspidsen, hvor de tidligere fik udbetalt løn fra virksomheden, der derefter fik refunderet udgiften af Spydspidsen.

Målet er fortsat at styrke den enkeltes selvværd via positive oplevelser på arbejdsmarkedet, udvikling af faglige kompetencer og øget tillid til egne evner. Praktiktilbuddet skal være en mellemstation for den unge, der skal modnes og motiveres til at fortsætte i regulært arbejde eller uddannelse.

Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem ØPA3 og 10. Kontor, med henblik på at give et overblik over de praktiske ting der skal gøres, når en ung visiteres til Spydspidsen. Du vil her kunne finde oplysninger omkring hvem der gør hvad. Vejledningen er forholdsvis omfattende, men det er vores erfaring, at succesfulde praktikforløb kræver omhyggelighed.

Det er vores håb, at du her vil kunne finde svar på de spørgsmål der opstår, når et Spydspidsforløb startes op. Skulle der alligevel være nogle spørgsmål, så kontakt Spydspidsen eller gå ind på vores hjemmeside, www.spydspidsen.dk

Med venlig hilsen

Spydspidsen

MÅLGRUPPE
Spydspidsens målgruppe defineres i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 2, stk. 9 som

»særligt udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11.«

Denne definition uddybes i Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 20. december 2004 med ordene:

»Projektet [Spydspidsen] omfatter en gruppe meget marginaliserede unge, hvor servicelovens regler om særlig støtte, herunder i form af praktiktilbud efter § 40, stk. 2, nr. 12, har vist sig utilstrækkelige til at give den unge støtte til at komme på rette spor og få den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er således tale om unge, som har meget stor risiko for at blive udstødt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, og som er karakteriseret ved et eller flere af følgende forhold:

• De kan ikke længere modtage tilbud i det almindelige skolesystem,

• har dårlige skoleerfaringer, mange skoleskift og lange perioder med mangelfuld eller manglende skolegang/beskæftigelse,

• er kriminelle – flere har modtaget dom,

• har et betydeligt forbrug af rusmidler, især hash,

• har en opvækst med mange brud, svigt og har været anbragt uden for hjemmet.

I forhold til de traditionelle socialpædagogiske tilbud til unge adskiller ”Spydspidsen” sig ved sin meget arbejdsmarkedsrettede tilgang, hvor det er en placering på arbejdsmarkedet, der er omdrejningspunktet i indsatsen.«

Det er Spydspidsens erfaring, at opmærksomheden med fordel kan henledes på unge af anden etnisk herkomst.

BETINGELSER FOR AT FÅ TILBUDT VIRKSOMHEDSPRAKTIK MED GODTGØRELSE
• Den unge skal være omfattet af målgruppen, jf. LAB § 2, nr. 9, dvs. være en
1) særligt udsat ung under 18 år,
2) over for hvem de eksisterende SEL-tilbud ikke er tilstrækkelige, og
3) som vurderes at have behov for et tilbud efter LAB kap. 11.

• Den unge skal som hovedregel være fyldt 15 år (dog i konkrete tilfælde også 14-årige, jf. orienteringsbrevet).

• Det er sagsbehandlerens konkrete skøn, om den unge er omfattet af målgruppen. De i orienteringsbrevet nævnte karakteristika ved målgruppen (fx dårlige skoleerfaringer, kriminalitet, misbrugsproblematik, anbringelse uden for hjemmet mv.) skal kunne dokumenteres i sagen og skal være grundlag for skønnet.

• Både den unge og forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke, jf. LAB § 50a, stk. 3.

Spydspidsens bemærkninger i forhold til det konkrete skøn

• Den unge skal som hovedregel være fyldt 15. år.

• Den unge har som hovedregel ikke afsluttet 9. klasse.

• Den unge kan ikke tilbydes uddannelse i det ordinære system, som den unge vil respondere positivt på. Dette skal være afklaret med skole- og ungdomsvejlederen.

• Betingelserne i Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik § 50a skal være opfyldt – se endvidere Vejledningen til loven.

• Den unge skal være berettiget til en kontaktperson jf. § 40, stk. 2, nr.7 i Lov om Social Service.

VISITATION

• Skole- og ungdomsvejlederen skal have afklaret, at skolevæsnet ikke har et tilbud, som den unge vil bruge.
• Børne- og familieteamet er henvisende instans i forhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik § 50a.
• Spydspidsen afgør, om der kan findes en virksomhed i Spydspidsens regi.

SAGSBEHANDLEREN PÅ LOKALCENTRET
Sagsbehandleren på lokalcenteret er ansvarlig for:

• Afklaring med skole- og ungdomsvejleder.
• Udpegning af en kontaktperson (jf. Lov om Social Service § 40 stk. 2 nr. 7).
• Udarbejdelse af handleplan.
• At blanketten Tilbud Om Virksomhedspraktik underskrives af den unge og den unges forældre.
• Sikring af, at den unge og familien er orienteret om, hvorledes den unges indtægt vil påvirke familiens samlede økonomi (børnebidrag, børnetilskud, boligsikring).
• Kontakte Spydspidsen for at sikre, at der er plads til den unge, og at den unge er i Spydspidsens målgruppe.
• Sikring af, at Spydspidsen orienteres om sammenhænge der har indflydelse på virksomhedspraktikken (sygdom, ferie eller lign).
• Sikring af, at kontaktpersonen kan komme i kontakt med de unge. Har den unge eksempelvis ikke telefon, kan det være hensigtsmæssigt, at den unge bevilges en mobiltelefon.

KONTAKTPERSON
Såfremt den unge tilbydes arbejde med godtgørelse, skal der udpeges en kontaktperson. En forudsætning for at den unge kan indgå i og fastholdes i et arbejdsforløb er, at den unge sideløbende modtager massiv voksenstøtte fra kontaktpersonen til såvel arbejdsforløbet som på øvrige områder af den unges liv. Bevilling af en kontaktperson træffes i medfør af Lov om Social Service § 40 stk. 2 nr. 7. Der udarbejdes en handleplan i den forbindelse.

Kontaktpersonen kan f.eks. være en ungemedarbejder eller en hybelmedarbejder, en døgninstitutionspædagog, eller en ”købt” kontaktperson, jf. § 40 stk. 2. nr. 7 i Lov om Social Service.

Kontaktpersonens arbejdsopgaver
• Vejledningen i Lov om Social Service § 40 stk.2 nr. 7 er vedlagt og danner grundlag for kontaktpersonens arbejde med den unge.

• Kontaktpersonen har løbende kontakt med den unge.

• I tilfælde af at den unge udebliver fra arbejdspladsen - ved såvel meldt sygdom som ved uanmeldt fravær – skal kontaktpersonen følge op på fraværet og sikre, at den unge får støtte til at vende tilbage til arbejdspladsen. Dette bør så vidt muligt ske på første fraværsdag.

• Kontaktpersonen holder den unges sagsbehandler på lokalforvaltningen orienteret om den unge og den unges virksomhedspraktik.

• Kontaktpersonen skal kunne træffes pr. telefon dagligt i et nærmere aftalt tidsrum, såfremt virksomheden og/eller den unge har behov for kontakt med kontaktpersonen.

• Det skal sikres – ved kontaktpersons sygdom og ferieafholdelse – at der er en person, som den unge er bekendt med, der varetager ovenstående opgaver.

• For nogle unge kan det være nødvendigt at blive vækket eller fulgt på arbejde i den første tid. Dette er en opgave som kontaktpersonen skal kunne påtage sig.

ERHVERVSPLAN
Når en ung starter i et Spydspidsforløb bestræber vi os på at starte en refleksionsproces hos den unge. I den forbindelse bruger vi vores erhvervsplan som udgangspunkt for en snak med den unge om, hvilke tanker og overvejelser den unge har om arbejde og fremtid.

PRAKTIKPLAN
For at sikre, at der er fælles forståelse af målene med praktikforløbet mellem Spydspidsen og den unge udarbejdes der en praktikplan i samarbejde med den unge. De aftalte mål skrives ned og underskrives af både den unge og Spydspidsmedarbejderen.

Medarbejderen i Spydspidsen er ansvarlig for at praktikplanen udarbejdes og følges op hver 3. måned i samarbejde med kontaktpersonen og den unge. Ved opfølgningen skal der tages stilling til om målene fortsat er de samme, om tidsperspektivet har ændret sig m.m.

SUPPLERENDE HJÆLP
De unge udeboende må ikke stilles ringere end de tidligere har været.

Unge udeboende, der har modtaget ung udeboende takst (svarende til det maksimale, den unge må tjene ifølge lovgivningen) bør ikke gå ned i ydelse, når de i et praktikforhold får arbejdsrelaterede udgifter, f.eks. arbejdstøj, fagligt kontingent og lignende.

Her må ydes supplerende hjælp efter Lov om Social Service § 40.

Udgifter til transport skal den unge selv afholde ud af godtgørelsen. Vi anbefaler dog, at den unge har buskort eller lignende den første måned for, på denne måde, at sikre at de har mulighed for at komme på arbejde. Efterfølgende forventes de selv at afholde udgiften.

Den unge kan modtage støtte til hjælpemidler efter LAB-lovens § 76, hvis der er behov herfor i forbindelse med virksomhedspraktikken.

SAMARBEJDE MED SKOLE- OG UNGDOMSVEJLEDNINGEN
I henhold til Lov om Skole- og Ungdomsvejledning følger skole- & ungdomsvejlederen den unge indtil det fyldte 19 år. Som nævnt under visitation, skal det være afklaret, at skolevæsenet ikke har et tilbud, som den unge vil bruge. Hvis den unge ikke kan huske navn og telefonnummer på sin vejleder, kan oplysninger om vejlederens navn og træffetid indhentes i:

FORÆLDRESAMARBEJDE OG SAMTYKKE
Der skal foreligge skriftligt forældresamtykke på blanketten Tilbud om Virksomhedspraktik

Spydspidsen skal beslutte om der skal være fælles møde med lokalforvaltningen f.eks. hver 3 mdr. og hvem som deltager.

BØRNEBIDRAG - BØRNETILSKUD - BOLIGSIKRING
Sagsbehandleren skal afklare, hvorledes den unges arbejdspraktik og dermed lønindtægt vil påvirke familiens samlede økonomi. Det kan være nødvendigt at tage kontakt med Serviceteamet omkring dette. Nedenstående følger nogle generelle retningslinier.

Børnebidrag
Retten til børnebidrag er betinget af, at barnet ikke forsørges af offentlige midler. En ung er forsørget af offentlige midler, hvis en ung selvstændigt modtager løbende hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp efter Lov om Aktiv Socialpolitik og hvis beløbet dækker den væsentligste del af udgiften ved forsørgelsen. Dette vil dog altid bero på en konkret vurdering i henhold til Socialministeriets vejledning nr. 54 af 17. juni 2002.
Der er oplysningspligt.

Hovedregel: Når den unge har en indtjening, der klart overstiger 3 gange normalbidraget, kan bidraget ikke længere udbetales forskudsvis af det offentlige, og den bidragspligtige har
mulighed for at søge bortfald af bidragspligten.

Børnetilskud
Af Lov om Børnetilskud § 5 stk. 4 fremgår det, at børnetilskud kun udbetales, hvis den unge ikke er forsørget af offentlige midler.

Af Socialministeriets Vejledning nr. 54 af 17. juni 2002 fremgår det blandt andet, at et barn anses for offentligt forsørget, når det offentlige yder et beløb, der dækker den væsentligste del af udgiften ved forsørgelse. Der må foretages en konkret vurdering af, om barnet reelt er forsørget af offentlige midler og samme konkrete vurdering må foretages, når et barn modtager deltagergodtgørelse eller lignende på en produktionsskole eller tilsvarende beskæftigelsestilbud.

Boligsikring
Forældrene og den unge skal oplyses om, at den unges indtægt skal opgives til boligsikringskontoret, og at det kan betyde, at boligsikringen vil blive reduceret / bortfalder.

UNGE OVER 18 ÅR
Når den unge fylder 18 år ophører forløbet i Spydspidsen.

Senest når den unge er fyldt 17½ år skal der være taget stilling til samt foreligge en plan, hvoraf det fremgår, hvornår og hvordan den unge kommer ind i det ordinære ”voksensystem” f.eks. aktivering, revalidering, almindelig uddannelse med statens uddannelsesstøtte, i lære eller almindeligt arbejde.

FLYTNING TIL ANDEN KOMMUNE
Såfremt den unge flytter, kan tilflytningskommunen vurdere, om de ønsker at overtage forløbet. De er dog ikke forpligtet til dette. Dette skal den unge, forældremyndighedsindehaver og arbejdsgiver gøres opmærksom på ved opstart i et forløb i Spydspidsen.

Kontakt Spydspidsen, hvis denne situation opstår.

PRAKTIKPLADSEN
Praktikaftalen skal passe til den enkelte unges ønsker, evner og behov.

Lokalcentre som selv starter unge op i praktikforløb anbefales, at alle praktikaftaler indgås af Spydspidsen, for på denne måde at sikre samarbejdet med virksomhederne og Københavns kommune.

PRAKTIKAFTALE
Der skal udarbejdes en praktikaftale mellem virksomheden, den unge og Spydspidsen, inden den unge starter praktikforløb.

Praktikaftalen skal sikre, at såvel virksomheden som den unge er klar over, hvilke aftaler, der er indgået omkring praktikforløbet for eksempel vedrørende timeantal, arbejdstid, godtgørelse samt en støtteperson på arbejdspladsen, der skal stå for oplæring af den unge, og som den unge kan bruge i usikkerheds- og tvivlssituationer.

Det aftales med arbejdsgiveren, at den unge sikres en gradvis indføring i arbejdsprocesserne tilpasset den unges forudsætninger.

Kopi af praktikaftalen skal, hvis den indgås af et lokalcenter, være Spydspidsen i hænde senest 3 dage inden den unge starter i praktik, idet aftalen danner grundlag for at Spydspidsen kan udbetale godtgørelsen til den unge.
Det er vigtigt at den unge, virksomheden og sagsbehandler får aftalen.

GODTGØRELSEN
Timesatsen skal være overenskomstmæssig mindsteløn på det aktuelle overenskomstområde. Arbejdsstedets tillidsmand og/eller faglige organisation kan inddrages hvis det skønnes
hensigtsmæssigt.

Godtgørelsen må højst udgøre et beløb der svare til beløbet i § 25f, stk.2, nr.1 i lov om aktiv socialpolitik, dvs. 4.618 kr. pr. måned (2005-niveau). Dette gælder alle unge uanset om den unge er udeboende, hjemmeboende eller døgnanbragt.
Godtgørelsen udbetales af Spydspidsen på baggrund af en timeseddel, udfyldt af den unge og arbejdsgiveren.

FRADRAG I GODTGØRELSEN
Der er ikke i loven fastsat regler om hvordan, og i hvilket omfang, der skal ske fradrag i godtgørelsen, fx hvis den unge ikke møder op på arbejdspladsen, eller på anden måde udøver adfærd, der er i strid med den plan, der er lagt for forløbet.

Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 20. december 2004, at der i disse tilfælde vil kunne reduceres i godtgørelsen, og at kommunen skal udarbejde retningslinier herfor.

Retningslinierne i Københavns Kommune er følgende:

Der skal reduceres i godtgørelsen efter samme principper som gælder for personer, der ikke lever op til de regler, der gælder i et arbejdsforhold.

I praksis vil det sige, at der trækkes i den unges godtgørelse ved uberettiget fravær. I sådanne situationer tages der udgangspunkt i antallet af fraværstimer og de timesatser gældende for den overenskomst den unge følger.

Se endvidere afsnittet om sygdom.

Det er vigtigt, at den unge gøres bekendt med disse principper i forbindelse med samtykket til at iværksætte virksomhedspraktikken.

ARBEJDSTID
Arbejdstid aftales individuelt mellem den unge, virksomheden og Spydspidsen.
Arbejdstidsregler for unge skal overholdes.

BANK- OG SKATTEFORHOLD
Den unge er stillet som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Godtgørelsen er skattepligtig.

Den unges kontaktperson skal være behjælpelig med at sikre, at den unge får oprettet en bankkonto, bliver forskudsregistreret og får et skattekort. Derudover skal kontaktpersonen sørge for, at skattekort og kontonummer bliver afleveret til Spydspidsen inden første arbejdsdag.

ARBEJDSMILJØREGLER
Den unge er omfattet af gældende arbejdsmiljøregler. Herudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. Disse regler er ligeledes fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om unges arbejde. I tvivlstilfælde kan dette afklares ved kontakt med virksomheden, dennes sikkerhedsrepræsentant og/eller Arbejdstilsynet.

Der henvises til AT-Meddelelse nr. 4.01.4 af marts 1999 samt beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om unges arbejde (nr. 516 af 14. juni 1996, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1998).

Eventuelle tvivlsspørgsmål kan rettes til:

Arbejdsmiljøreglerne findes ligeledes i Schultz Infosystem, LT Arbejdsmiljø.

FORSIKRING
I henhold til bekendtgørelse om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik har Københavns kommune ansvaret for eventuelle arbejdsskader samt ansvaret for skader som de unge måtte forvolde på andre personer og på andre personers ejendele. Ved skade forvoldt på andre personer eller andres ejendele, vurderer Københavns kommune erstatningsansvaret efter dansk rets almindelige regler. Der ydes ikke erstatning, hvis skaden er opstået ved tyveri eller anden kriminel adfærd. For yderligere information, se vejledning om forsikring i Fakir.
For at sikre en ensartet praksis skal alle erstatningsspørgsmål behandles via Spydspidsen.

FERIE
De unge er ikke berettiget til ferie, idet de modtager en social ydelse. Derudover kan de unge som hovedregel maksimum være tilknyttet Spydspidsen i 1 år og vil derfor ikke være berettiget til ferie med løn. Der er mulighed for at indgå individuelle aftaler med den enkelte arbejdsgiver om at spare timer op, som kan afholdes, når det passer ind i arbejdets planlæggelse.

HELLIGDAGE
Når helligdage falder på en aftalt arbejdsdag, vil den unge være berettiget til den sædvanlige ydelse.

SYGDOM
De unge vil være berettiget til at modtage ydelse under sygdom, hvis den unge har været i beskæftigelse i 74 timer indenfor de sidste 8 uger i Spydspidsens regi, og såfremt de har meldt sig syge i tide i henhold til den enkelte arbejdsplads retningslinier Den unge er forpligtet til at kontakte såvel virksomheden som kontaktpersonen. Såfremt den unge ikke kan benytte telefon, skal det aftales med arbejdsgiveren og kontaktpersonen, hvordan sygdommen på anden måde kan anmeldes korrekt. 

I enkelte tilfælde kan Spydspidsen, ud fra en konkret vurdering, forlange en lægeerklæring. Spydspidsen betaler denne. Ved længerevarende sygdom (over en uge) er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem den unge, kontaktperson, sagsbehandleren og Spydspidsen, så opfølgning i forhold til virksomhed og det videre forløb kan finde sted.

Kontaktpersonen skal forholde sig til den unges sygemelding og så vidt muligt aflægge den unge besøg samme dag. En sygemelding fra den unge kan også være et udtryk for manglende mod til at gå på arbejde eller for akut opståede problemer for/omkring den unge. Derudover skal der løbende følges op på en sygemelding.

OPHØR I UTIDE
Hvis den unge ophører i utide, så forsøg straks ”at rage kastanierne ud af ilden”. Hvis dette ikke lykkedes/ikke kan lade sig gøre, så er det vigtigt, at den unge, virksomheden og Spydspidsen afholder en afsluttende samtale – både af hensyn til den unge og af hensyn til ”kommunens forhold” til virksomheden.

BILAG 1 - VEJLEDNING TIL SERVICELOVENS § 40, STK. 2 NR. 7
44. Efter bestemmelsen kan der udpeges en fast kontaktperson for et barn eller en ung. En fast kontaktperson udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for en fast voksenkontakt, som barnets eller den unges familie ikke anses at kunne opfylde.

Kontaktpersonens opgave er at yde en støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer over på, tale med, blive opmuntret af, og som samtidig kan stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd.

En kontaktpersons opgave er - i modsætning til en personlig rådgivers opgave - således at forholde sig til barnet/den unges totale situation på linie med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. Det er derfor væsentlig, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den unge med tryghed vil henvende sig til. De særlige forudsætninger for de personer, der udpeges, må være, at der eksisterer et tillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne, eller at et sådant tillidsforhold bedømmes meget hurtigt at kunne etableres. En mulig kontaktperson vil derfor ofte skulle findes i barnets eller den unges nære omgivelser, fx en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, en idrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge har tillid til.

Ved valg af kontaktperson til børn og unge fra de etniske minoriteter gælder det samme som anført med hensyn til udpegning af personlig rådgiver, jf. pkt. 43.

Den faste kontaktpersons indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, at barnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i en periode.

Afgørelse om en fast kontaktperson kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, jf. § 41.

Med den unges samtykke kan foranstaltningen opretholdes efter, at den unge er fyldt 18 år, dog ikke udover det fyldte 20. år, jf. pkt. 55.

(Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 side 56-57)

BILAG 2 - LOVGRUNDLAG
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Virksomhedspraktik til særlig udsatte unge under 18 år)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1
I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 4 i lov nr. 423 og lov nr. 424 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 7, udgår »og«, i § 2, nr. 8, ændres ».« til: », og«, og efter nr. 8 indsættes:

»9) særlig udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11.«

2. Efter § 50 indsættes:

»Kapitel 11 a
Virksomhedspraktik til særlig udsatte unge under 18 år

§ 50 a. Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 til særlig udsatte unge under 18 år, der er omfattet af § 2, nr. 9.

Stk. 2. Under virksomhedspraktik modtager den unge en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til beløbet i § 25 f, stk. 2, nr.1, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk. 1 træffes med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.«

3. I § 117, stk. 1, indsættes efter »jobplaner«: », godtgørelse efter § 50 a«.

§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Unge, der ved lovens ikrafttræden har fået et tilbud efter de regler, der ved bekendtgørelse er fastsat for forsøgsordningen om beskæftigelsestilbud til unge i Københavns Kommune, fortsætter i tilbuddet efter disse regler.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Claus Hjort Frederiksen

BILAG 3 - ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS ORIENTERINGSBREV AF 20. DEC. 2004
Orientering om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Reglerne træder i kraft 1. januar 2005

Den 1. januar 2005 træder L 19, forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år) i kraft. Lovforslaget, vedtaget af Folketinget den 10. december 2004, kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: www.bm.dk.

Ændringen giver kommunerne mulighed for at tilbyde redskabet virksomhedspraktik til marginaliserede unge primært mellem 15 og 18 år.

Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden er projekt ”Spydspidsen”, som siden 2000 har fungeret som en forsøgsordning for marginaliserede unge i Københavns Kommune.

Projektet omfatter en gruppe meget marginaliserede unge, hvor servicelovens regler om særlig støtte, herunder i form af praktiktilbud efter § 40, stk. 2, nr. 12, har vist sig utilstrækkelige til at give den unge støtte til at komme på rette spor og få den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er således tale om unge, som har meget stor risiko for at blive udstødt i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, og som er karakteriseret ved et eller flere af følgende forhold:

- De kan ikke længere modtage tilbud i det almindelige skolesystem,

- har dårlige skoleerfaringer, mange skoleskift og lange perioder med mangelfuld
eller manglende skolegang/beskæftigelse,

- er kriminelle – flere har modtaget dom,

- har et betydeligt forbrug af rusmidler, især hash,

- har en opvækst med mange brud, svigt og har været anbragt uden for hjemmet.

I forhold til de traditionelle socialpædagogiske tilbud til unge adskiller ”Spydspidsen” sig ved sin meget arbejdsmarkedsrettede tilgang, hvor det er en placering på arbejdsmarkedet, der er omdrejningspunktet i indsatsen.

Forsøget har vist, at en arbejdsmarkedsrettet indsats, hvor der sker en individuel matchning af den unge og virksomheden - kombineret med en tæt og differentieret personlig støtte til den unge om de sociale problemer fra en kontaktperson (ansat efter servicelovens børnebestemmelser), fx til at komme op om morgenen, virker.

Forsøget har således vist, at der er 4 afgørende forudsætninger for et vellykket resultat:

- at der arbejdes med en kombination af virksomhedspraktik og personlig (social) støtte,

- at der sker en individuel matchning af den unge og virksomheden med stor vægt på lydhørhed over for den unges ønsker,

- at kommunen bistår virksomheden med de administrative forhold (blanketter mv.),

- at der arbejdes med en løbende opfølgning og justering i forhold til virksomheden.

Erfaringen er, at over halvdelen af de unge kommer i gang med arbejde eller uddannelse, over halvdelen får reduceret eller ophører helt med kriminalitet og/eller hashmisbrug, og 1/3 af de unge har også mentalt fået det bedre.

Projektet har således bevirket, at en stor del af de unge, som har været omfattet af forsøget, har fået brudt den ”onde cirkel” og har fået et godt grundlag for en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

I øvrigt henvises til rapporten: ”Når de udsatte bli’r ansatte – en evaluering af SPYDSPIDSENs indslusning af særligt udsatte unge på arbejdsmarkedet”, som er udarbejdet af Center for forskning i Socialt Arbejde. Rapporten kan rekvireres hos Spydspidsen.
Spydspidsen har adressen Gothersgade 101, 1123 København K. og telefonr. 33176800. E-mail adressen er info@spydspidsen.dk .

Interesserede er velkomne til at rette henvendelse til Spydspidsen for nærmere information om konceptet.

Der henvises i øvrigt til Spydspidsens hjemmeside www.spydspidsen.dk .

Målgruppen for ordningen

§ 2

nr. 9) særligt udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11 a.

§ 50 a. Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 til særligt udsatte unge under 18 år, der er omfattet af § 2, nr. 9.

Med de nye regler har kommunen fået mulighed for at give særligt udsatte og truede unge under 18 år, der i forvejen er omfattet af indsatsen for truede unge efter lov om social service, tilbud om virksomhedspraktik.

Målgruppen er primært unge mellem 15 -18 år, men redskabet virksomhedspraktik kan dog også anvendes på fx en 14 - årig, hvis det i konkrete tilfælde skønnes, at denne indsats er den bedst egnede.

Det er en forudsætning for tilbud om virksomhedspraktik, at kommunen i det konkrete tilfælde skønner, at den unge har brug for netop denne indsats for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de sædvanlige tilbud efter lov om social service, herunder praktiktilbud i medfør af § 40, stk. 2, nr. 12, i lov om social service har vist sig utilstrækkelige. Det gælder også uddannelser som fx erhvervsuddannelser (egu).

Ordningen gælder, indtil den unge fylder 18 år. Herefter vil den unge kunne modtage tilbud på almindelige vilkår efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og med de ydelser, der følger af lov om aktiv socialpolitik.

Fastsættelse af godtgørelsen under virksomhedspraktikken

§ 50, stk. 2 . Under virksomhedspraktik modtager den unge en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde. Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til beløbet i § 25 f, stk. 2, nr.1, i lov om aktiv socialpolitik.

Under virksomhedspraktikken modtager den unge en godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen vil kommunen kunne tage udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende område.

Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til satsen for unge udeboende, der har modtaget kontanthjælp i 6 måneder eller mere efter lov om aktiv socialpolitik, 4.618 kr. pr. måned (niveau pr. 1. januar 2005). Det betyder, at der ved fastsættelsen af godtgørelsen er åbnet op for, at kommunen kan skønne, hvad der vil være et rimeligt niveau for godtgørelsen i forhold til den konkrete unge.

Godtgørelsen skal fastsættes således, at der tilstræbes en sammenhæng mellem størrelsen af godtgørelsen og den tid, den unge er i praktik, herunder om den unge lever op til den plan, der er lagt for forløbet. Kommunen vil således kunne reducere godtgørelsen, hvis den unge ikke møder op eller på anden måde udøver en adfærd, der er i strid med planen.

Der er ikke fastsat regler om, hvordan og i hvilket omfang der skal ske fradrag i godtgørelsen. Det vil derfor være op til kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af de administrative retningslinier for fastsættelsen af godtgørelsen at tage stilling til de principper, der kan føre til reduktion af godtgørelsen, hvis den unge ikke efterlever handleplanen. Kommunen kan fx bestemme, at der skal reduceres i godtgørelsen efter samme principper, som gælder for personer, der ikke lever op til de regler, der gælder i et arbejdsforhold.

Kommunen har således mulighed for at reducere godtgørelsen, hvis kommunen på baggrund af de fastsatte retningslinier skønner, at der i det enkelte tilfælde er udøvet en adfærd, som bør føre til en reduktion af godtgørelsen.

Beskatning

Godtgørelsen er skattepligtig indkomst.

Samtykke

§ 50 a, stk. 3 . Afgørelse om virksomhedspraktik efter stk.1 træffes med samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.

Kommunens afgørelse om virksomhedspraktik forudsætter, at der foreligger samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.

Tillægsydelser

Målgruppen kan modtage hjælpemidler efter lovens § 76, hvis der er behov herfor i forbindelse med virksomhedspraktikken.

Målgruppen er ikke omfattet af reglerne om mentor og befordringsgodtgørelse, da den personlige støtte til den unge skal ske gennem det sociale system, og evt. udgifter til transport forudsættes dækket af godtgørelsen.

Der skal ikke udarbejdes en jobplan for den unge. Begrundelsen er, at der er tale om unge, som i forvejen modtager massiv støtte via sociallovgivningen og derfor er omfattet af de regler, som er fastsat i lov om social service om handleplaner.

Udgiften til godtgørelsen afholdes uden adgang til statsrefusion

§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner, godtgørelse efter § 50 a og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Det følger af § 117, at kommunerne endeligt afholder udgiften til den godtgørelse, kommunen kan yde under virksomhedspraktikken. Begrundelsen er, at der er tale om et redskab, som kan supplere og erstatte foranstaltninger i form af traditionelle pædagogiske tilbud m.v. og således indgå som en ny mulighed i forhold til typer af indsatser over for truede unge, der i forvejen er omfattet af indsatsen for truede unge.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. december 2004

Kim Svendsen Tune